Deprecated: Required parameter $sponsor_id follows optional parameter $component in /home/www/slotsgruppen.dk/wp-content/plugins/social-media-feather/synved-connect/synved-connect.php on line 116
Muslingerne | Slotsgruppen – spejdere på Frederiksberg

Vores familieenhed hedder Uiloq, som er grønlandsk og betyder ’musling’.

 

Hvem kan være med?

Hvis du har børn i alderen 2-5 år, kan jeres familie blive en del af familiespejderne hos Slotsgruppen.

Familiespejder er en enhed der består af familier – det vil sige både børn og voksne.

Børn kan være familiespejdere sammen med deres forældre, bedsteforældre, onkler, tanter eller andre voksne, de godt kan lide. Og der er selvfølgelig også plads til at ældre og yngre søskende kan komme med. Men børnene kommer ikke alene, da familiespejder-ledernes rolle er at planlægge og facilitere aktiviteter, som vi udfører sammen.

De første møder kan man prøve det af, derefter indmeldes man i Slotsgruppen og betaler kontingent.

 

 

Hvad laver vi?

Familiespejder er fælles oplevelser for hele familien, gennem aktiviteter for børn sammen med deres forældre. Vi leger og udforsker naturen i børnehøjde, og tilpasser programmet børnenes alder. Vi laver bål, finder spændende ting i naturen, går på opdagelse og løb, undersøger planter og dyr, snitter pinde og en masse andre spændende og lærerige ting. Vi bestræber os på at være udenfor uanset vejret, så husk altid påklædning efter dette.

 

Hvor og hvornår?

Familiespejd foregår søndage i ulige uger fra kl. 9-11. Vi mødes i Slotshytten på Roskildevej, men kan godt tage på udflugter i nærområdet. På nogle møder vil vi lave mad sammen og ellers kan vi spise medbragte madpakker, dette vil fremgå fra gang til gang.

Vil I være med?

 

 

Kontakt enhedsleder Ida Marie Rahbek Gøttsche

30713236

idamarie15@hotmail.com