Login

Gaver til Slotsgruppen

I Slotsgruppen har vi altid mange projekter i gang - projekter der skal give børn og unge oplevelser i naturen. Vi tror på, at spejderarbejdet er med til at forme og udvikle børn og unge mennesker. Vi ved, at vi gennem spejderarbejdet kan gøre de unge klar til fremtiden, og at de færdigheder og den lærdom, de opnår hos os, kan bruges i deres voksenliv.

Har I lyst til at støtte os, er I velkommen til at kontakte os og høre om, hvilke igangværende projekter vi har.

Penge til nye telte

En række firmaer og fonde har støttet os med penge, så vi har kunnet købe nye superlækre telte.

Året igennem tager vi på ture, og i 2013 måtte vi erkende, at vores udstyr ikke svarede til vores aktivitetsniveau. Derfor søgte vi økonomiske midler til opgradering, hvilket det lykkedes os at få.

Vi har investeret i et stort samlingstelt, hvor alle kan samles til praktiske og hyggelige stunder, selv om vejret skulle vise sig fra sin våde side. Dertil kommer nye telte, der kan opdeles i mindre kabiner, og som især er tiltænkt frivillige ledere. Sidst men ikke mindst er der indkøbt letvægtstelte, som kan bæres på ryggen.

Med det nye udstyr har vi mulighed for at tilbyde endnu flere oplevelser i den danske natur, blandt andet gennem sommerlejre.

Tak for støtten til:


·         Kaiser sport

·         Ymens

·         Frederiksberg Kommune

·         Legat fra ingeniør Nørgaard

·         Tuborg Fonden

·         Frederiksbergfonden

 

·         Friluftsrådet

Friluftsrådet