Login

Lidt mere om Gruppen

Slotsgruppen blev oprettet d. 15. marts 1927 og hører dermed til en af landets ældste grupper. Vi har fejret 75 års jubilæum og ser frem til de næste mange år.

Vi har vores egen hytte på Roskildevej 42 D, tæt ved Zoologisk Have, samt en lille, hyggelig patruljehytte i Bøllemosen i Ganløse, hvor der er super natur, mose og masser af plads at boltre sig på. Vi har et godt samarbejde med Frederiksberg Slotskirke, som er den kirke, vi hører til.

Vores gruppe har ca. 100 medlemmer, men der er altid plads til flere. Vi tager på ture, weekends, arrangementer, sommerlejre rundt omkring i landet. Vores spejdertrop er jævnligt på sommerlejr i udlandet.

Ved de ugentlige møder bruger vi i høj grad de udearealer, der er til rådighed, både vores ”baghave” bag hytten samt Søndermarken og Frederiksberg Have, der ligger i umiddelbar nærhed.

Vi er en velfungerende gruppe med mange gode traditioner. En af dem er den årlige Familieweekend, hvor alle i gruppen deltager, og hvor forældre og søskende kan prøve, hvad det vil sige at være spejder.

 

 

Slotsgruppen laver masser af spændende aktiviteter, der alle er spejder- og friluftsrelaterede.  Vores formål hos KFUM-spejderne i Danmark er at udvikle børn og unge på alle områder: socialt, åndeligt, fysisk, intellektuelt og følelsesmæssigt.  Vi er et godt alternativ til passivt tidsforbrug - vi arbejder på at børn og unge ikke skal være tilskuere til deres eget liv, men aktører i det.

Vi arbejder med spejdermetoden = "learning by doing", nemlig at man lærer ved selv at prøve.

 

 

Vi har en aktiv forældrekreds og et godt samarbejde.

Vores værdier og arbejde med børn og unge bygger bl.a på:
•          Tryghed
•          Forandring
•          Anerkendelse
•          Udvikling
•          Samhørighed
•          Bidrag

Som spejder lærer du at klare dig selv, men i lige så høj grad at samarbejde med andre.               

I Slotsgruppen har vi ulveunger i ”Seeoneestammen" og spejdere samt seniorspejdere i ”Slotstroppen”. I alle enheder er der både piger og drenge. Pt. er der ingen bævere i "Bæverdammen", da vi ikke har ledere til dette. 
Vi har en aktiv seniortrop og klaner, og vi har både mandlige og kvindelige ledere i alle enheder.

 

 

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte gruppeleder Flemming AKELA Rudolph på 40616950, eller endnu bedre pr. mail på: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

SLOTSGRUPPEN, 4. Frederiksberg gruppe, de Grønne KFUM spejdere