Slotsgruppens klan er en nystartet enhed for spejdere fra 17 år og op. Klanen mødes hver anden mandag kl. 19.00-21.00. Når vi kun har to møder om måneden, sørger vi for at disse møder er værd at komme til hver gang. Da klanen er forholdsvis ny, betyder det også at det er en ret ung klan, rent aldersmæssigt.

Møderne kombinerer spejderi og hygge. Vi planlægger møderne for hinanden, så det her er vores mulighed for at arrangere de spejderaktiviteter, vi altid har ønsket os at prøve – klatring, vinterbadning eller noget helt tredje. Det er altså en fed måde at være spejder på, selvom man ikke har en aften hver uge til det. Ud over møderne tager vi også på weekender og til aftenarrangementer nogle gange om året.

Hvis du har lyst til at være med eller har nogen spørgsmål, så kom forbi til et møde eller send en mail til lasse@strunge.org.